Yamaha XT660Z Tenere 2016 model - Ny pris kommer snart

​Ténéré-ørkenen er et af Saharas store sandhave med op til 100 meter høje klitter i konstant bevægelse. Men Ténéré er også navnet på Yamaha's legendariske offroader, der i 80'erne skabte imponerende resultater i selvsamme sanddyner ved det daværende Paris-Dakar-rally. 

Fra fabriksracerne på XT 500-basis udviklede Yamaha en multianvendelig offroader, der med sin kombination af terræn- og landevejsegenskaber tiltrak horder af fans op gennem 80'erne og 90'erne. I 2008 vendte legenden tilbage, og den nye generation af Ténéré baserer sig logisk nok på XT 660-modellerne. Den 4-ventilede single hænger dog i en nyudviklet stålramme, hvis vridningsstabilitet og geometri tilgodeser både on- og offroadkørsel. 

​Affjedringen er lang nok til at klare en tur i grusgraven, men forhjulets to 298 mm-skiver magter også nedbremsninger fra topfart på tør asfalt. Kørestillingen er opret, og den lille kåbe med det stejle glas puffer godt til fartvinden, så vor tids Ténéré kan også sagtens begå sig som pendlermaskine. 

Kilde: Klavs Lyngfeldt - chefredaktør ved MC Revyen

  • Motor: Vandkølet, 1-cylindret, 660cc, 4-taktsmotor. 48 hk ved 6.000 o/m.
  • Transmission: 5-trins gearkasse med flerpladet kobling i oliebad. Kædetræk.
  • Stel: Semidobbelt, lukket rørramme i stål med påboltet hjælperamme. Medbærende motor. Kronrørsvinkel: 62,0 grader. Efterløb: 113 mm. Akselafstand: 1,505 mm.
  • Affjedring: Foran: Teleskopgaffel med 43 mm gaffelben. Vandring: 210 mm. Bagpå: Svinggaffel med centralt placeret støddæmper. Justerbar fjederforspænding og dæmpning. Vandring: 200 mm.
  • Bremser: Foran: 2 stk. 298 mm skiver. 2-stemplede flydende ophængte calipere. Bagpå: 245 mm. skive. 1-stemplet flydende ophængt caliper. ABS.
  • Dæk og fælge: Foran: 90/90-21 på 1,85" alufælg m. eger. Bagpå: 130/80-17 på 2,75" alufælg m. eger.
  • Mål og vægt: Længde: 2,246 mm. Sædehøjde: 895 mm. Tank: 23,0 liter. Fuldtanket vægt: 209 kg.
  • Vægt/kraft-forhold: 4,35 kg pr. hk.
  • Farver: Matgrå.

Fisker Motorcykler

Åboulevard 55

1960 Frederiksberg C

Tlf: 35 35 81 31​