Yamaha XSR900 Abarth 2017 model - Kr. 159.990,- + lev.

OBS: Denne model kommer kun i et meget begrænset antal, og kan udelukkende bestilles via Yamaha's online reservationssystem. Bestilling kan foretages fra d. 17 Januar 2017 og så længe lager haves. 

Vi husker italienske Abarth for deres racerbiler, sportsvogne og vildt tunede Fiat'er. Og vi har set racersmejdens karakteristiske rød/gule våbenskjold med skorpionen, som var Carlo Abarths stjernetegn, flankere 46-tallet på fronten af Valentino Rossis MotoGP-racer. Netop den forbindelse er måske forklaringen på, at Yamaha har valgt at bygge denne caferacer i samarbejde med Abarth, som siden 1971 har været ejet af Fiat. 

Med retro-triplen XSR 900 som det tekniske udgangspunkt har Abarth-designerne givet uhæmmet gas for at genskabe boulevardfræser-ånden fra 60'erne. Kvartkåben om den lille runde forlygte er i ulakeret kulfiber akkurat som den velskabte, men aftagelige sædeskal, der smelter sammen med LED-baglygten. Du skal læne dig godt frem over tanken i nimbusgrå lakering med rød fartstribe, for at nå det vildt lave Board track-styr. Kronen på værket er det komplette udstødningssystem fra Akrapovic, der ender i to matsorte megafoner. XSR 900 Abarth bygges i en begrænset serie på blot 695 enheder. 

Kilde: Klavs Lyngfeldt - Chefredaktør ved MC-Revyen

  • Motor: Vandkølet, 3-cylindret, 4-takts rækkemotor der yder 115 hk ved 10.000 o/m.
  • Transmission: 6-trins gearkasse med flerpladet assist- og slipperkobling i oliebad. Kædetræk.
  • Stel: Dobbelt åben ramme i aluminium. Medbærende motor. Kronrørsvinkel: 65,0 grader. Efterløb: 103 mm. Akselafstand: 1.440 mm.
  • Affjedring: For: Kayaba-upside down-gaffel med 43 mm gaffelben. Justerbar dæmpning. Vandring: 137 mm. Bag: Svinggaffel med vandretliggende støddæmper. Justerbar fjederforspænding og dæmpning. Vandring: 130 mm.
  • Bremser: For: 2 stk. 298 mm skiver. 4-stemplede radialt monterede monoblok-calipere. Bag: 245 mm skive. 1-stemplet flydende ophængt caliper. ABS.
  • Dæk og fælge: For: 120/70 ZR17 på 3,50" støbt alufælg. Bag: 180/55 ZR17 på 5,50" støbt alufælg.
  • Mål og vægt: Længde: 2.075 mm. Sædehøjde: 830 mm. Tank: 14 Liter. Fuldtanket vægt: 195 kg.
  • Vægt/kraft-forhold: 1,70 kg pr. hk.
  • Farver: Grå.

Fisker Motorcykler

Åboulevard 55, 1960 Frederiksberg C

Åbningstider mandag-fredag: 

Butik 10:00-17:30. Væksted: 08:00-17:30. 

Lukket lørdag/søndag.

Tlf: 35 35 81 31​

Email: Ea@fisker-mc.dk / Joel@fisker-mc.dk