 |
Tidens tekniske nyskabelser finder hurtigt vej til sportslige motorcykler.Men japanerne dyrker stadig fortidens stilelementer fra USA, når
de bygger cruisere. Således også med denne Fat Boy-version af XVS1100 Drag Star, som derfor hedder Classic til efternavn. Mekanikken er i store træk hentet fra den udgåede Dyna Glide-udgave af XVS11000, men det efter
forholdene ganske velstyrende stel med skjult baghjulsaffjedring er gjort 5 mm længere og behørigt pyntet op i den efterstræbte Tykke Dreng-stil. Altså med Electra Glide-type forgaffel med polerede dækrør, kæmpelygte i
krom, buttede dæk på blanke egerhjul, under fede skærme og fremflyttede fodplader, som gør kørestillingen afslappet på den Fat Boy-agtige måde. Det lille 16" forhjul og de bredere dæk gør i teorien 1100 Classic mindre
styretræg og mere upræsis, men den japanske Fat Boy både styrer og bremser chokerende godt. Ikke underligt, at Drag Star 1100 Classic er en af markedets mest populære cruisere. |