MC VINTEROPBEVARING​ GUIDE

Klarer du selv vinteropbevaringen af din MC? 

Her er et par hurtige tips til hvordan du yderligere kan forberede den til et godt vinterhi!

1.​VASK

Udover at den helst skal stå tørt og varmt, anbefales det at du giver din MC en grundig vask inden den sættes i vinterhi. Dette afhjælper at skidt og snavs sætter sig fast og danner plamager/rust. Vi anbefaler at du bruger en blød børste, vand og mc-sæbe samt at du tørrer motorcyklen grundigt af efter vask. OBS: Vask kæden med en chain-cleaner og brug en separat børste hertil.

2.​SMØR OG BESKYT

Overfladerne på din MC er nu rene, men også affedtede og ubeskyttede. Det er derfor en god ide at smøre alle ubeskyttede metaldele med et tyndt lag beskyttende smøremiddel og give kæden en gang kædespray. OBS: Vær forsigtig med ikke at få olie eller fedt på dæk, sæde og bremseskiver.

3.​BENZINTANK

Når benzinen står stille i tanken begynder den at ældes og mister sin antændingsevne. Det er derfor en god ide at tilsætte benzinstabilisator til tanken inden motorcyklen sættes væk. Fyld stabilisatoren på inden den sidste tur og kør forbi tankstationen og fyld benzintanken helt op. Dette sikrer at stabilisatoren når ud i hele systemet og forebygger samtidig rustdannelse i tanken, hvis den står et koldt sted.

4.​BATTERI

Sørg for at batteriet står varmt og tørt, og at der lades på det jævnligt hen over vinteren. MC batteriets værste fjende er kulde og at blive afladet. Vedligeholdelsen klares lettest ved brug af en ”intelligent” oplader, som måler en gang i døgnet og lader efter behov. OBS: husk at afmontere minuspolen først, hvis batteriet tages af motorcyklen.

5.​DÆK

Motorcyklens dæk kan blive deforme af at stå for længe på en kold, hård overflade. Dette afhjælpes f.eks. med en baghjulsløfter og forhjulsløfter eller ved at pumpe dækkende op 0,5 bar mere end normalt anbefalet tryk.

6.​OLIE OG FILTER SKIFT

Såfremt motorcyklen har kørt mere end 1.000 km siden sidste skift af olie og filter, bør dette skiftes, inden den sættes væk, da der er forbrændingsrester samt kondens i olien, og dette har motoren ikke godt af, at stå med hele vinteren.

Kontakt os endelig hvis du har nogen spørgsmål hertil!

God off-season! VH Fisker MC

Om Fisker Motorcykler

Hos Fisker Motorcykler forhandler vi nye og brugte Yamaha motorcykler, originale Yamaha reservedele, alt i MC tøj og udstyr og driver et autoriseret Yamaha værksted​​ og skadescenter.

CVR: 35509364

Kontakt

Åboulevard 55, 1960 Frederiksberg C

10.00 - 17.30