JOBOPSLAG ​

Motorcykelmekaniker

Brænder du for motorcykler? Og vil du arbejde med topmoderne Yamaha motorcykler som del af et lille og velfungerende team i hjertet af København?

Vi er på udkig efter en dygtig og gerne erfaren motorcykelmekaniker til vores team med opstart i januar/februar 2020. Vi tilbyder en stabil og moderne arbejdsplads i hjertet af København, hvor der er fokus på kompetenceudvikling, høj kvalitet og god kundeservice. Du vil opnå indgående kendskab til mekanikken bag nye såvel som gamle Yamaha motorcykler, og vil løbende blive tilbudt efteruddannelse på topmoderne mekanikerkurser hos Yamaha.

Vi forventer, at du kan løse almindelige mekanikeropgaver, at du kan arbejde selvstændigt, møder til tiden og er en rar og omgængelig person. Du skal kende til branchen og være klar til at give den en ekstra skalle i højsæsonen. Da rigtig mange arbejdsopgaver i dag foregår digitalt, forventer vi at du har flair for at arbejde med IT-systemer, samt at du taler og skriver dansk og kan læse engelsk. Det er en forudsætning at du har kørekort til motorcykel.

Blandt arbejdsopgaverne findes:

-​Servicering af Yamaha motorcykler

-​Klargøring af nye/brugte motorcykler

-​Montering af ekstraudstyr

-​Fejlfinding og diverse reparationsopgaver

-​Reparation af forsikringsskader

-​Kundekontakt og kundeservice

Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV til Ea@fisker-mc.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på 35358131. 

Om Fisker Motorcykler

Hos Fisker Motorcykler forhandler vi nye og brugte Yamaha motorcykler, originale Yamaha reservedele, alt i MC tøj og udstyr og driver et autoriseret Yamaha værksted​​ og skadescenter.

CVR: 35509364

Kontakt

Åboulevard 55, 1960 Frederiksberg C

10.00 - 17.30