YAMAHA MT-10 SP BESKRIVELSE
*OBS* Yamaha har ikke opdateret den europæiske typegodkendelse på MT-10 SP siden 2017. Dvs. alle nye MT-10 SP der leveres i år, på papiret er årgang 2017, på trods af de er nyproducerede.
Med denne nye SP-variant af MT-10 får du ikke flere kræfter, men det bliver både sjovere og mere sikkert at udnytte de 160 hk, som crossplane-motoren fra Yamaha's seneste R1 leverer.
SP'erens mest iøjenfaldende feature er nemlig den elektronisk styrende affjedring fra Öhlins. En 6-akset Inertial Meassument Unit registrerer motorcyklens acceleration og deceleration, nedlægning, for/bag-hældning og drejning. På basis af disse signaler beregner systemet den optimale kompressions- og returdæmpning for og bag, og ved hjælp af små stepmotorer sker justeringen, mens du kører. En ganske surrealistisk oplevelse. MT-10 SP fås udelukkende i den såkaldte Silver Blu Carbon-farve, vi kender fra R1M - med blå fælge, sort forskærm, gyldne gaffelben samt sølvgrå tanksider og svinggaffel.
På både MT-10 og SP kan komforten løftes med en Touring Edition-udstyrspakke. Den består af en sportslig vindskærm, et komfortsæde, knobeskyttere og styrets greb, beslag til montering af GPS samt et sæt bløde sidetasker. Kontakt os for en pris.